Anne-Kirsten Brønserud  © 2012 • Henvis ved brug, tak! 

 

Rundt

om

sklerose

Li

 

 

 

Årsager til sklerose

 

I det konventionelle sundhedssystem siges det, at man ikke ved, hvorfor sklerose opstår, men adskillige udenlandske læger og neurologer har velunderbyggede bud på, hvad der kan fremkalde sklerose. I min bog ”Rundt om sklerose. Ernæring, alternative behandlinger og sund håndtering af udfordringerne” har jeg samlet både konventionel og ”alternativ” viden om sklerose.

Det er et komplekst samspil mellem forskellige gener og miljø- eller livsstils-faktorer, der fører til udviklingen af sklerose. Om man har arveanlæg, der disponerer for sklerose, spiller kun en mindre rolle, for man udvikler ikke sygdommen, med mindre man udsættes for faktorer, der udløser den.  

Nedenstående faktorer spiller en rolle for fremkomsten og forløbet af sklerose:

 

Sollys og D-vitamin: Mennesker, der lever tæt ved ækvator, får masser af sol året rundt, mens vi, der lever i tempererede klimazoner, får betydeligt mindre sol om sommeren og stort set intet om vinteren. Manglende udsættelse for sollys bevirker, at kroppen ikke danner D-vitamin; et stof som er helt afgørende for et velfungerende immunforsvar. Om sommeren dækkes D-vitamin behovet ved at få 15 – 20 minutters sol på hele kroppen tre til fem gange om ugen – det er ikke nok kun at få sol på armene og i ansigtet. Dette gælder på dage, hvor UV index’et ligger på 7. De dage, hvor det ikke er muligt at få sol nok, må vi tage D-vitamin-tilskud. I Danmark ses mangel på D-vitamin hos både voksne og helt unge. En række undersøgelser har i årenes løb dokumenteret, at mennesker med sklerose har markant lavere niveau af D-vitamin i blodet end raske mennesker. Du kan læse flere forskningsresultater angående sklerose og D-vitamin i min bog, og du kan se, hvilken slags D-vitamin du skal købe og hvor meget, du skal tage. Nogle udenlandske læger mener, at D-vitamin bør indgå i den konventionelle behandling af sklerosepatienter, så der i forbindelse med diagnosen rutinemæssigt testes for D-vitamin mangel.

 

Kost: Den geografiske udbredelse af sklerose viser, at kostvaner spiller en central rolle, for sklerose forekommer hyppigere, hvor der indtages mange mættede, animalske fedtstoffer, dvs. kød, smør, ost og andre mejeriprodukter.

I det hele taget er den moderne, vestlige kost årsag til det historisk høje antal kroniske sygdomme, som vi ser i dag. En kost med en forkert sammensætning af makro-næringsstoffer (aminosyrer, fedtstoffer og kulhydrater) og for få mikro-næringsstoffer (vitaminer, mineraler, sporstoffer og sekundære plantestoffer) forsyner ikke kroppen med de ”byggematerialer”, som er nødvendige for at vore celler kan vedligeholde kroppen. Resultatet er degeneration (cellenedbrydning) af kroppens celler - også nervecellerne. Nogle undersøgelser tyder på, at sklerose er overvejende immun-relateret i starten og degenerativ senere i forløbet. Det bedste modtræk er at sørge for, at vores celler har rigeligt med antioxidanter til rådighed, dvs. hver dag at spise rigeligt med grøntsager og frugter af alle farver. Samtidig skal vores kost indeholde flest af de fedtstoffer, som kaldes omega 3, og som fås fra fisk og hørfrø; de modvirker nemlig både inflammation og degeneration. Da der er sammenhæng mellem fødevare-intolerance og autoimmune, inflammatoriske sygdomme, er det desuden vigtigt at udelade de fødevarer af sin kost, som man ikke kan tåle.  

I ”Rundt om sklerose” præsenteres både ældre og ny viden om den optimale kost ved sklerose, og læseren får hjælp til processen med at omlægge sine kostvaner. For at kunne optage næringsstofferne fra den mad, vi spiser, skal vi have et velfungerende fordøjelsessystem. Hvordan vi skaber det, er der et omfattende afsnit om.

 

B12 vitamin: Vitaminet B12  har stor betydning for nervesystemet; det er uundværligt for mange af processerne i hjernen, og langvarig mangel på vitamin B12 kan skade nervernes myelin. Da jeg fik sklerose, havde jeg været vegetar og senere veganer i årtier, hvilket ofte giver B12-mangel. Symptomerne på B12-mangel har mange fælles træk med symptomerne ved sklerose, nemlig træthed og sløvhed, følelsesløshed, prikken og murren i vævene, usikker gang, myrekryb, muskelsvaghed og forstyrrelse af muskelbevægelserne, brændende fornemmelser, degeneration af synsnerven, forringet korttidshukommelse og koncentrationsevne. En del skleroseramte vil have gavn af en periode med injektioner med B12 vitamin - ligesom jeg havde det.  Læs mere i ”Rundt om sklerose”, hvor du også kan se, hvilken form af B12 vitamin, der gavner nervesystemet mest.

 

Kviksølv-belastning: Kviksølv er et meget giftigt tungmetal, og flere læger og forskere mener, at belastning med kviksølv er en af de ting, der medvirker til sklerose. Den væsentligste kilde til kviksølv er tandfyldninger af amalgam, og en del skleroseramte oplever bedring efter en tandsanering. Jeg havde 18 amalgamplomber i tænderne! Du kan i ”Rundt om sklerose” læse, hvordan man griber en tandsanering an - samt hvilke fødevarer og kosttilskud, der beskytter mod kviksølvets skadevirkninger, og hvordan man kan udrense kviksølv fra kroppen. 

 

Stress: Nervesystemet sender beskeder via en kombination af elektriske impulser og kemiske stoffer benævnt signalstoffer. Nervesystemets funktion er afhængig af, at både den elektriske og den kemiske proces forløber, som den skal, men ved sklerose ses problemer i begge processer. En del mennesker oplever, at sklerosen bryder ud efter en langvarig stresstilstand, idet stress udtømmer kroppens signalstoffer, så sklerosesymptomerne opstår.
Signalstofferne kan påvirkes enten medicinsk eller via kost og levevis; begge metoder beskrives i ”Rundt om sklerose”.

 

Kemikalie-belastning: Hele vores miljø; både naturen og vore helt nære omgivelser, er forurenet med sundhedsskadelige kemikalier. Vores immunforsvar er konstant belastet af at bearbejde hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og allergifremkaldende stoffer, som vi indånder, indtager og kommer i berøring med. Det belaster kroppens udskillelsesorganer og –systemer, som skal neutralisere dem og få dem ud af kroppen igen, og det udmatter også immunforsvaret. Samtidig kan de mange kemiske stoffer beskadige kropscellernes genetiske materiale. En del kemikalier og tungmetaller ophobes især i fedtrigt væv såsom hjerne- og nervevæv, og kan derfor give problemer i nervesystemet. Sklerose er en af de sygdomme, man i dag mener, hænger sammen med tungmetalbelastninger.

Det er veldokumenteret, at vi alle går rundt med mange kemikalier i kroppen, blandt andet tungmetaller som er meget svære at komme af med igen. Da jeg fik analyseret, hvilke tungmetaller der fandtes i min krop, viste det sig, at jeg havde flere af de mest giftige tungmetaller i kroppen, nemlig arsenik, thallium, nikkel, bly, kviksølv og en smule tin og kadmium. F. eks. er bly en farlig nervegift, som skader nervecellernes myelin. Senfølger af blyforgiftning er nervebetændelse, styringsbesvær, ufrivillige bevægelser, synsforstyrrelser, lammelser (f. eks.dropfod), m.m.

Du kan i ”Rundt om sklerose” læse, hvordan man kan udrense tungmetaller fra kroppen, og hvordan man minimerer kemikaliebelastningen i hverdagen.

 

”Rod” i immunforsvaret: som ses ved de autoimmune sygdomme, herunder sklerose, kan forårsages af de mange vaccinationer, vi får som børn. Hvis man har sklerose, bør man overveje nøje, om man skal lade sig influenza-vaccinere hver vinter. Læs afsnittet om vaccinationer i ”Rundt om sklerose”, før du beslutter dig. 

 

Sundhedsskadelig stråling: I dag er radioaktive stoffer spredt i atmosfæren over hele jordkloden, så vi er alle udsat for bestråling herfra. Desuden har vi i de sidste 10 – 20 år været udsat for historisk høje strålingsniveauer på grund af trådløs teknologi og mikrobølger. Begge former for bestråling giver øget risiko for udvikling af neurologiske lidelser og cancer.

 

Forsnævrede halsvener: Nogle udenlandske neurologer behandler sklerose ved at åbne eller udvide forsnævrede vener i halsen. Hvis disse vener er snævre, hæmmes blodafløbet fra hjernen, hvorved jern ophobes og forårsager inflammation.

 

 

 

 

 

 

 

Du kan læse meget mere detaljeret og med henvisninger til forskning og andres erfaringer i min bog:

 

Rundt om sklerose

Ernæring, alternative behandlinger og sund håndtering af udfordringerne

  

udgivet 2012 på Books on Demand, GmbH, Kbh.

Anne-Kirsten Brønserud